Serendipitet

Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.^[1] To af det 20. århundredes store opdagelser, røntgenstrålerne^[2] og penicillinet^[3][4], blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.

Andre eksempler: Newton erkendte tyngdekraften grundet nedfaldsfrugt.^[3] - og Charles Goodyear opdagede vulkaniseret gummi, fordi han utilsigtet lagde svovl og gummi på en varmeplade.^[3] Kosmisk baggrundsstråling blev opdaget af Arno Penzias og Robert Wilson ved serendipitet og de fik en nobelpris for det.^[5]

Ifølge videnskab.dk kan følgende formel opstilles for serendipitet: Indsigt + erfaring + held + tilfældighed = serendipitet.^[6]

1. ^ "Serendipity". OxfordDictionaries.com. Oxford dictionary. Arkiveret fra originalen 12. februar 2019. Hentet 23. april 2018.
2. ^ undsci.berkeley.edu: The story of serendipity Citat: "...Roentgen's initial observation was certainly serendipitous, but it was his subsequent investigation of the anomaly that turned it into a groundbreaking discovery...", backup
3. ^ ^{a b c} 29. september 2013, baggrund.com: Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Citat: "...I en af petriskå­lene var stafy­lokokkerne dog næsten forsvun­det. En svamp af sorten peni­cil­lum chryso­genum – peni­cillin – var flø­jet ind gen­nem vin­duet og lan­det i petriskålen...Peni­cillin blev opdaget, for­di Flem­ing sløsede med sin forskn­ing og var for dis­træt til at lukke vin­duet. Tyn­gde­loven kom af, at New­ton blund­ede under et træ og blev vækket af ned­falds­frugt. Vulka­nis­eret gum­mi blev opfun­det ved, at en klod­set Charles Goodyear tabte en bland­ing af gum­mi og svovl på en varmeplade...Et af de videnskabelige områder, hvor flest opdagelser er blevet tilskrevet serendipitet er farmakologien, som har set rivende udvikling i det tyvende århundrede...", backup
4. ^ "Alexander Fleming: Fleming's serendipitous discovery of penicillin changed the course of medicine and earned him a Nobel Prize". Science History Institute (engelsk). 5. december 2017. Hentet 2020-04-28.
5. ^ 29 november 2018, videnskab.dk: Kosmisk baggrundsstråling påviste Big Bang. Men hvem kan tage æren for opdagelsen? Citat: "...Strålingen blev observeret i 1964 men først forstået året efter. Opdagelseshistorien er ikke blot et klokkeklart eksempel på serendipitet – den rejser også spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at have opdaget noget og hvem, der bør krediteres for en videnskabelig opdagelse...Efter at have bakset med problemet i det meste af et år, måtte de derfor konkludere, at støjen nok slet ikke var støj. Nej, det var derimod en uforklarlig svag stråling, der på en eller anden måde hidrørte fra hele universet. Videre gik de to fysikere ikke...Valget faldt på Penzias og Wilson for deres »opdagelse af den kosmiske mikrobølgestråling (...) hvorefter kosmologien er blevet en videnskab, der kan bekræftes gennem eksperimenter og observationer«. Med andre ord fik de en Nobelpris for at have opdaget noget, de oprindeligt ikke vidste, hvad var...", backup
6. ^ 15 december 2018, videnskab.dk: Forskningen bliver bedre, hvis der er plads til held og tilfældigheder Citat: "...Indsigt + erfaring + held + tilfældighed = serendipitet...Resultatet var, at der syntes at være en sammenhæng mellem forskernes oplevelse af serendipitet i forskningen og de efterfølgende publikationers citationsgrad. Jo mere serendipitet, des bedre forskning...", backup